fbpx
Skorsten sikrer bedre ventilation

Takket være en nedlagt skorsten kan AB Bagerlauget nu få udluftet i fra både bad og køkken. Det er dog ikke uden udfordringer. Men de blev håndteret. Til vestre er det bygningsrådgiver Christina Charlotte Skanning.

Skorsten sikrer bedre ventilation

Ældre ejendomme har ofte store udluftningsproblemer, og mange beboere døjer med fugt, mados og dårligt indeklima. Smart løsning giver lejligheder i ældre ejendomme ordentlig udluftning – lad os hjælpe jer.

Ældre ejendomme har ofte store udluftningsproblemer, og mange beboere døjer med fugt, mados og dårligt indeklima. De naturlige udluftningskanaler opleves som meget lidt effektive og er mange steder dækket til eller nedlagt i forbindelse med ombygninger gennem årene.

Men der er en løsning, som er lige for – det er ventilation gennem skorstenene, hvis de altså stadig er der.

I øjeblikket hjælper vi som rådgiver en ejendom på Nørrebro i København med at benytte denne utraditionelle, men smarte metode.

 

Brugt i ejendom fra 1901

Det er andelsboligforeningen AB Bagerlauget på Nørrebro København, som bor i en ejendom fra 1901. Udsugningen har ikke været optimal, men det er der ved at blive lavet om på.

Deres 120 år gamle skorsten er placeret mellem badeværelset og køkkenet, og der er nu ved at blive etableret mekanisk udsugning begge steder, så emhætten og badeværelset kobles på skorstenen.

 

Ikke så nemt, som det lyder

Det er vores projektleder Christina Charlotte Skanning, der har styret projektet, som ikke er helt så nemt, som det lyder.

”Ældre ejendomme er sjældent bare lige til. En ubrugt skorsten kan være blevet benyttet til flere ting gennem årene, som skal afkobles og om føres. Desuden er der mange hensyn at tage i forhold til brandkrav, fortæller hun, og fortsætter:

”Det er også en god idé at strømpefore eller reline skorstenen for at undgå lugtgener i lejlighederne. Løsningen er en effektiv og pladsbesparende løsning for rigtig mange ældre ejendomme, hvor beboerne simpelthen ikke ved, hvordan de skal etablere ordentlig udsugning i deres lejligheder.”

 

Skorstensløsninger med varmegenvinding

Hvis løsningen samtidig kombineres med ventilationsvinduer, kan man opnå ventilation med varmegenvinding i ejendommen. Denne løsning er god i ejendomme, hvor vinduerne også skal skiftes.

 Kontakt Gaihede, hvis I døjer med dårligt indeklima, udluftningsproblemer eller manglende ventilation. Lad os finde den bedste løsning for jeres ejendom.

Læs alle nyheder her
Få relevante nyheder, cases og gode råd om renovering og vedligehold.

Tilmeld dig Gaihedes nyhedsbrev her