Hvorfor bruge Gaihede som rådgiver ?

Løbende tilsyn • God kommunikation • Effektiv Styring • Faglige kompetencer

Istedgade 101 Nyt tag og etablering af taglejlighed, nye vinduer, altaner, partiel facaderenovering

Projektbeskrivelse:

Ejendommen fra 1887 fik foretaget en udskiftning af skifertaget til en ny belægning med fast undertag, og der blev i den forbindelse opsat solceller på taget. Desuden blev spærkonstruktionen hævet, og der blev etableret en tagbolig på det tidligere pulterloft. For adgang til tagboligen blev der etableret en elevator i bitrapperummet, og hovedtrappen blev forlænget. Derudover blev der på trappetårnet lagt en ny belægning af tagpap.

Der blev i forbindelse med den nye taglejlighed etableret pulterrum i kælderen, og i den sammenhæng blev der udbedret svampeskader og foretaget delvise pudsreparationer i kælderen. Derudover blev der etableret en ny kældertrappe og nye kælderdøre.

Der blev endvidere etableret badeværelse og køkken i den nyetablerede taglejlighed, mens der blev foretaget en komplet renovering af de eksisterende badeværelser og køkkener i de resterende lejligheder. Desuden blev der opsat 4 stk. nye altaner.

Der blev på ejendommen generelt foretaget en udskiftning af vinduer, ovenlysvinduer og døre, mens der blev etableret nye kviste i tagetagen og altandøre i de lejligheder, der fik etableret altaner. Da visse lejligheder havde fået udskiftet vinduer i nyere tid, blev disse af økonomiske hensyn blot maleristandsat. Desuden blev der foretaget en genopretning, omfugning og kalkning af gadefacaden samt en omfiltsning af gårdfacaden.

Derudover blev det eksisterende varmeanlæg samt afløb, vandinstallationer og gasinstallationen renoveret, og der blev udført energioptimering af varmecentralen. Der blev endvidere etableret boligventilation, og elinstallationerne blev renoveret. Endelig blev kloakken renoveret gennem strømpeforing.

Beboerhåndtering:

Beboerne i tre af lejlighederne blev genhuset, mens de øvrige lejligheder var beboede under udførelsen af arbejderne, der blev tilrettelagt og gennemført således, at beboerne oplevede færrest mulige gener under forløbet. Erhvervslejemålene var derudover i drift under renoveringen.
Der blev foretaget afdækning af individuelle brugerønsker, afholdt beboermøder, varslinger, udarbejdet løbende nyhedsbrev m.m. Valget af renoveringsbehov, materialer, farver og kvalitet blev besluttet i samarbejde med bygherre og med inddragelse af lejerne.

Se hvordan Gaihede kan hjælpe dig med byfornyelse.

Se hvordan Gaihede kan hjælpe dig med facaderenovering.

Projektinformation

Beliggenhed

Istedgade 101

Rådgivningsrolle

Totalrådgiver

Antal boliger

6 boliger og 3 erhvervslejemål
Book møde