Tilmeld nyhedsbrevRing mig opSkriv til os

AB Sarepta

RENOVERING AF TAG

Rådgivers rolle: Totalrådgiver
Antal boliger: 35 boliger

Projektbeskrivelse:

Ejendommen fik nyt naturskifertag med fast undertag. Tagkonstruktionen blev derudover forstærket, og kvistene blev istandsat samt implementeret i tagkonstruktionen. Der blev endvidere opsat nye tagrender, mens placeringen af de eksisterende nedløb blev optimeret.

 

Der blev desuden udført energioptimering af den eksisterende tag- og skunkrumsisolering mod ejendommens tagboliger samt foretaget en isolering af ventilations- og varmerør på spidsloft og i skunkrum.

Der blev derudover konstateret hussvamp, som blev udbedret i samarbejde med ejendommens forsikringsselskab.

 

Projektet blev udført under total stilladsoverdækning for at beskytte ejendommens taglejligheder under byggeprocessen samt for at optimere den samlede byggetid.

 

Beboerhåndtering:

Boligerne var beboet under udførelsen af arbejderne, der blev tilrettelagt og gennemført således, at beboerne oplevede mindst mulige gener under forløbet. Der blev foretaget afdækning af individuelle brugerønsker, beboermøder, varslinger, løbende orientering m.m.

Valg af renoveringsbehov, materialer, farver og kvalitet blev besluttet i samarbejde med bestyrelsen.

Yderligere blev der løbende afholdt møder i forløbet med bestyrelsen/byggeudvalg, og beboerne modtog information/varslinger om byggesagen.

 

 

Tilbage til oversigt
Få relevante nyheder, cases og gode råd om renovering og vedligehold.

Tilmeld dig Gaihedes nyhedsbrev her