Erfaren bygningsingeniør ansat som projektleder

Erfaren bygningsingeniør ansat som projektleder

Michael Paraskevas har erfaring både fra entreprenør- og rådgiverbranchen og har haft egen virksomhed i en årrække.

 

Gaihede har ansat bygningsingeniør, m. IDA Michael Paraskevas på 41 år som projektleder og bygherrerådgiver inden for renovering.

Michael startede sin karriere i entreprenørfirmaet Pihl & Søn som byggeleder og pladsingeniør. Derefter kom han ind i rådgiverfaget som projekteringsleder hos Rios A/S.

 

Partner i eget firma

I 2010 var han med til at oprette eget rådgivningsfirma, Arkitekturlab. I det regi var Michael blandt andet projektleder på udførelse af skoler og institutioner for København og Frederiksberg kommuner.

Han havde også opgaver som bygherrerådgiver blandt andet for andelsbolig- og ejerforeninger.

 

Projektleder i Casa

I 2016 kom han til CASA A/S som projektleder, og senest har han været tilknyttet flere projekter som freelanceingeniør.

I sin stilling i Gaihede skal Michael Paraskevas arbejde som bygherrerådgiver inden for renovering, vedligehold og ombygning af ejendomme i Hovedstadsområdet.

Læs alle nyheder her
Få relevante nyheder, cases og gode råd om renovering og vedligehold.

Tilmeld dig Gaihedes nyhedsbrev her