Ny bygherrerådgiver og vurderingsspecialist

Ny bygherrerådgiver og vurderingsspecialist

Mikael Schou skal  stå i spidsen for andelsvurderingerne, hvor vi assisterer lejlighedssælgere og foreninger med den rette prisfastsættelse.

Gaihede har ansat en ny medarbejder, Mikael Schou, som bygherrerådgiver. Han skal primært arbejde inden for andelsboligområdet hos os. Blandt andet skal han stå i spidsen for andelsvurderingerne, hvor vi assisterer lejlighedssælgere og foreninger med den rette prisfastsættelse.

 

Erfaring fra byggeri og ejendomme

Mikael Schou har mange års erfaring inden for byggeri og ejendomme. Oprindeligt er han uddannet tømrer og har arbejdet i entreprenørbranchen.

Efter en tid som selvstændig tiltrådte han en stilling som projektleder i Siemens. Derefter kom han mere inden for ejendomsområdet, hvor han har fungeret som driftsleder.

I nogle år var han også ejendomsmægler inden for salg og kommissionering af private boliger. Alt i alt har Mikael Schou en stor kompetence inden for vurderinger samt drift og vedligehold af bygninger.

Vil du høre mere om andelsvurderinger, kan du kontakte Mikael Schou på msc@gaihede.dk eller tlf. 20 75 29 12

Læs alle nyheder her
Få relevante nyheder, cases og gode råd om renovering og vedligehold.

Tilmeld dig Gaihedes nyhedsbrev her