Husk rådgivningen ved taglejligheder

Et år gammel taglejlighed måtte renoveres grundet flere fejl i konstruktionen.

Husk rådgivningen ved taglejligheder

Gaihede er flere gang stødt på sjusk med nye taglejligheder – blandt andet med dampspærrer, der er monteret forkert ved etablering på tørreloftet.

Den skinnende, hvide drøm af en ny taglejlighed med de skrå vægge og udsigten over byens tage har for nogle vist sig at være et mareridt af træk og fugt, da udførslen af lejligheden ikke er ordentligt udført. Det kan blandt andet være forarbejdet med en dampspærre, der enten er forkert udført, mangelfuld eller slet ikke eksisterer inde bag væg- og loftpladerne.

 

Tre gange inden for en kort periode

Tre gange inden for kort tid har rådgivere fra Gaihede oplevet den form for sjusk, der koster ejeren; ejerforeningen eller andelsboligforeningen dyrt.

En af dem var en ejerforening på Molbechsvej i Valby ved København, EF Molbechsvej 11-15. Her løb oprydningen og renoveringen op i 2,3 mio. kroner, der fordeltes på alle beboerne i ejendommen. Byggefirmaet bag taglejlighederne var gået konkurs.

Gaihede har stået for at udbedre skaden, men det er et ærgerligt spild af penge for kunden, mener afdelingsleder og markedschef i Gaihede, Jeppe Blohm Nielsen.

 

Nedslående at se på

”Som rådgiver inden for byggeri er det nedslående at se på, at der bag en tilsyneladende fin lejlighed gemmer sig den slags sjusk eller manglende faglig indsigt. Vi står jo og skal rive næsten helt nyt byggeri ned og udbedre ting, der kunne være udført ordentligt med det samme”, siger han.

Jeppe Blohm Nielsen råder ejendomsejere til at tænke sig grundigt om, inden de siger ”go” til et byggefirma. Han siger, at det kan gå galt med tagkonstruktion, installationer og dampspærrer.

”Det er desværre noget, vi støder på. Folk køber en fin taglejlighed, og kort tid efter, når kulden kommer, må beboerne finde de tykke tæpper frem. Enten fordi det trækker ind, eller boligen ikke kan opvarmes tilstrækkeligt. Og de er nødt til at gøre noget ved problemet, så den varme boligfugt ikke trænger ud i tagkonstruktionen med deraf følgende risiko for råd og svampeskader”, siger han.

Alvorlige mangler eller fejl i installationerne, kan også medføre skader på de underliggende boliger, hvilket Gaihede ligeledes er stødt på i flere sammenhænge.

 

Godt råd fra offer for byggesjusk

Et af ofrene for dårligt udførte taglejligheder og forkert monterede dampspærrer hos EF Molbechsvej 11-15 i Valby er Børge Mundbjerg. Den investor, der skiftede tag på ejendommen og fik retten til at bygge og sælge tre tagboliger, er gået konkurs. Ejerforeningen måtte selv betale for at rette op på det forkert udførte arbejde.

Børge Mundbjerg købte en lejlighed i foreningen til sin datter i 2011 – efter taglejlighederne var bygget, men inden det mangelfulde dampspærre blev opdaget af Gaihede. Han advarer mod, at foreninger indgår større aftaler uden teknisk bistand.

”Alle ejerforeninger bør have en uvildig teknisk rådgiver tilknyttet i den slags tilfælde. Man skal huske på, at hvis der kommer en part udefra og tilbyder sig og eksempelvis vil bygge taglejligheder, så skal man holde vedkommende helt afsondret. Det er ikke en samarbejdspartner, men en, der vil tjene penge på en”, siger Børge Mundbjerg.

 

FÅ DEN RETTE RÅDGIVNING om taglejligheder og dampspærrer:

Kontakt projektleder og markedschef i Gaihede, Jeppe Blohm Nielsen, tlf: +45 41 78 57, mail: jbn@gaihede.dk

 

Læs alle nyheder her
Få relevante nyheder, cases og gode råd om renovering og vedligehold.

Tilmeld dig Gaihedes nyhedsbrev her