fbpx

Gaihede søger tre erfarne rådgivere

Bygningsingeniører og projektledere – vi søger 3 nye kolleger

Har du en stærk rådgiver- og projektlederprofil med alsidige erfaringer og kompetencer indenfor byggeri? Og tør du tage ansvaret og stå i spidsen for store renoverings- og byfornyelsesopgaver, så er du sikkert en af de kollegaer, vi mangler i Gaihede. Vi søger 3 nye kollegaer med følgende baggrund:

  • Byggeteknisk rådgiver til VVS og energi
  • Bygningsingeniør, faglig stærk med fokus på projektledelse
  • Rådgiver med konstruktionserfaring

Hos Gaihede bliver du en del af et dynamisk team af engagerede byggerådgivere og projektledere. Vi arbejder med renovering og ombygning af ejendomme for bl.a. andelsbolig- og ejerforeninger, samt finansielle investorer i Storkøbenhavn og resten af Sjælland. Siden 1999 har vi sat standarden for totalrådgivning, og er i dag 30 medarbejdere, med base i Valby.

Vi har en uformel kultur med høj agilitet og stor mulighed for selv at tage ansvar. Vi har et lavt hierarki, lægger vægt på tværfagligt samarbejde og har ikke mindst et unikt sammenhold på tværs af virksomheden.

Vi leverer stærke byggetekniske løsninger, der hjælper vores kunder med at realisere deres drømmeprojekter, samtidig med at ejendommens karakteristika bevares.

”Det er de fede projekter, det store ansvar i projektledelsen, gode kolleger og høj faglighed, der gør Gaihede til en fantastisk arbejdsplads.”

Mette Gammelby Kruse, arkitekt, rådgiver hos Gaihede.

 

Din rolle:

Gaihede arbejder med meget forskellige kundegrupper og projekter. Det betyder, at der er god alsidighed i opgaverne. Som rådgiver og projektleder i Gaihede får du et stort ansvar, med direkte ansvar over for kunden – naturligvis med støtte fra såvel kollegaer som ledelse.

Din primære rolle vil være at fungere som rådgivende ingeniør med fokus på allround projektledelse for egne projekter – store som små.

I dit daglige arbejde vil du:

  • Arbejde som projektleder og bygherrerådgiver  
  • Udarbejde udbudsmateriale samt deltage i kunde- og leverandørmøder 
  • Finde egnede entreprenører, udbyde og indgå kontrakter 
  • Foretage myndighedsbehandling         
  • Deltagelse i byggemøder, tilsyn og opfølgning 
  • Samarbejde med entreprenører, rådgivere og nøgleleverandører 
  • Foretage mangelgennemgange og afleveringsforretning 
  • Udarbejde registreringsarbejde og vedligeholdelsesrapporter 
  • Agere faglig støtte og sparringspartner til dine kolleger 

Specifikt for byggeteknisk rådgiver til VVS og energi:

Stærk rådgiverprofil med praktisk og teoretisk erfaring indenfor projektering og dimensionering af VVS, ventilation og energi

Specifikt for faglig stærk bygningsingeniør:

Din primære rolle vil være at fungere som rådgivende ingeniør med fokus på allround projektledelse for egne projekter – primært store, mindre vil dog også være del af hverdagen. Da der er tale om en tung stilling, ser vi gerne, at du har nogle års erfaring fra lignende stilling.

Specifikt for rådgiver med konstruktionserfaring:

Relevant faglig uddannelse som ingeniør hvor der kan dokumentere erfaring inden for såvel rådgivning som konstruktioner og statiske beregninger. Da der er tale om en tung stilling, ser vi gerne, at du har nogle års erfaring fra lignende stilling fra rådgiver eller entreprenør virksomhed.

Dine kompetencer. Vores hold. Sammen skaber vi de bedste løsninger.

Dine kompetencer er nøglen til vores succes.

Du er kunde- og forretningsorienteret og som person er du selvstændig, struktureret og vedholdende med et godt personligt drive og har en forståelse for og erfaring med, hvad det kræver at arbejde i en rådgivervirksomhed. Kort sagt brænder du for at sætte dit præg på en virksomhed i vækst.

Du tilbydes:

Et selvstændigt og alsidigt job med et stort udviklingspotentiale såvel teknisk som kommercielt, i en spændende og innovativ virksomhed. Du bliver en vigtig kollega til det øvrige rådgiverteam i et uformelt miljø, hvor du refererer direkte til virksomhedens ledelse.

Som medarbejder kan du forvente:

  • Personlig og faglig udvikling, da udvikling af medarbejdere er en mærkesag i Gaihede.
  • Uddannelse igennem Gaihedes koncept for vidensdeling og ekstern kursusaktivitet.
  • Høj grad af frihed til selv at planlægge din arbejdsdag, da Gaihede bygger på nogle helt fundamentale værdier omkring frihed under ansvar.

Dertil kommer en attraktiv lønpakke, der afspejler stillingens indhold.

Har du spørgsmål?

  • Ring til teknisk direktør Jesper Krog på 31 42 20 33
  • Læs om, hvordan vi arbejder i Gaihede, på www.gaihede.dk

Sådan ansøger du:

VI GLÆDER OS TIL AT HØRE FRA DIG!

Ansøg nu
Alle jobopslag
Få relevante nyheder, cases og gode råd om renovering og vedligehold.

Tilmeld dig Gaihedes nyhedsbrev her