Syn og skønsmand
Når man ikke kan blive enige
Gaihede a/s fungerer ofte som syn og skønsmand.
En syn og skønsmand udpeges af retten eller voldgiftsretten i forbindelse med syn og skønssager.
Hvis en byggesag eller tekniske forhold er “gået i hårdknude,” kan det være nødvendigt, i samarbejde med en god advokat og tekniker, at få sagen prøvet ved retten.
I den forbindelse skal man sikre beviser og have svar fra en syn og skønsmand på konkrete og præcise spørgsmål, et såkaldt skønstema, så ansvar og løsning kan endeligt afklares.
Hvis en bygherre, boligforening eller advokat iværksætter en syn og skønssag, kan vi med vores erfaring som syn og skønsmand være behjælpelige med at lave forundersøgelser og udfærdige skønstema i samarbejde med en advokat, så der bliver formuleret de rigtige spørgsmål og sagen bliver belyst bedst muligt med relevante forhold og tekniske detaljer klart afdækket.

